Danish Entrepreneurship Festival

Sæt kryds i kalenderen i november

Vær med til Danmarks største idéfestival for elever og studerende, når flere tusind nysgerrige unge tester deres mod og idéer til Danish Entrepreneurship Festival. Her står erfarne erhvervsfolk klar med rådgivning og sparring, så unge iværksætterspirer kan styrke deres idéer og få ny viden med hjem.


Danish Entrepreneurship Festival finder sted både i Vest- og Østdanmark på disse to datoer:

  • 15. november 2022 i Øksnehallen, København
  • 30. november 2022 i Messe C, Fredericia

På festivalen kan elever som forberedelse til forårets aktiviteter i Company Programme deltage og præsentere deres ideer og modtage sparring og feedback til festivalens konkurrencer, der finder sted både i Øst og Vest. 

Vær opmærksom på, at konkurrencerne har fået nye navne. Det betyder, at Idekonkurrencen (målrettet hhx) nu hedder Business Mind Programme, og Da Vinci-konkurrencen (målrettet htx) nu hedder Tech Innovation Programme

 

Business Mind Programme

Business Mind Programme er med bedømmelseskriterier målrettet hhx og faglige mål for innovation, afsætning og virksomhedsøkonomi. Til konkurrencen skal deltagende hold på forhånd uploade en sides skriftlig idebeskrivelse, der bedømmes, og på selve festivalen skal holdene pitche deres ideer over for to forskellige dommere. Scorene fra idebeskrivelsen og de mundtlige pitch lægges sammen, og de bedste hold præsenterer deres ideer igen på dagen, og der kåres en endelig vinder. Læs mere her


Bemærk, at der er deadline for tilmelding samt for upload af skriftlig præsentation til Idekonkurrencen den 31. oktober 2022 kl. 12.00
 

 

Tech Innovation Programme

Den anden konkurrence for ungdomsuddannelser på Danish Entrepreneurship Festival er Tech Innovation Programme. I Tech Innovation Programme har alle hold en stand, hvor deres idé/produkt præsenteres. Konkurrencen er åben for htx, stx, eux og eud. Læs mere om Tech Innovation Programme her

 

Hvert hold vil pitche i 10-12 minutter foran en række dommere, hvor dommerne vil spørge ind til holdets løsning og proces. De 10 bedst placerede hold annonceres efter hovedrunden, og går videre til finalen. Herfra vil holdendes point nulstilles og de vil igen holde deres pitch - denne gang på en scene foran publikum og et dommerpanel. Du kan læse mere, om hvordan jeres pitch og produkt bedømmes, her

 

Bemærk, at der er deadline for tilmelding til Tech Innovation Programme  den 31. oktober 2022 kl. 12.00