Online mentoring med EY

 

NYT | Vil du og dit team have ekspert-sparring på jeres projekt?

 

En af verdens største revisions- og konsulentvirksomheder EY er mangeårig partner for Fonden for Entreprenørskab, og som noget nyt kan Company Programme og Start Up Programme i samarbejde med EY nu tilbyde deltagende teams online ekspert-mentoring.


Online mentoring med EY
Vil du knytte kontakter i erhvervslivet? Har du en idé, som du ønsker konkret sparring på? Har du brug for sparring inden for temaer som f.eks. hvordan registrere jeg ift. skat, moms, gode råd til selskabsformer eller hvordan laver man det gode drifts og status budget? Nu har du og jeres team muligheden for op til halvanden times online mentoring med eksperter fra EY. 

 

Jeres team får

Op til halvanden times online sparring med en EY-ekspert, når det passer jer og eksperten.

 
Hvordan kommer man i betragtning

Alle teams som deltager i Company Programme eller Start Up Programme kan deltage og altså ansøge om sparring. I skal udfylde nedenstående formular, og skrive en kort motivationstekst, om hvad og hvorfor I skal have sparring.


Frist for tilmelding er fredag den 23. oktober og sparringen finder sted ultimo oktober/start november (aftales med EY)

 

Der er et begrænset antal pladser, og er der for mange om buddet vil teams blive udvalgt på baggrund af motivation. Alle tilmeldte får efterfølgende besked om, hvorvidt de er tildelt mentoring og vil derefter blive kontaktet af EY for koordineringen af mødet.

 

Ved udfyldelse af ansøgning giver du Fonden for Entreprenørskab tilladelse til at videregive dine oplysninger indtastet i ansøgningen til EY, så EY kan kontakte dig og kvalificere samtalen.

Interesseret? Så udfyld formularen herunder.

DER ER LUKKET FOR ANSØGNING OM ONLINE MENTORING I DENNE OMGANG - TAK FOR INTERESSEN

 

Ved klik på Submit modtager du en bekræftelsesmail på den indskrevne mail, ligger denne ikke i din indbakke, så tjek i spamfilteret. Tak for din interesse i online mentoring med EY.