Hush-Hush Underwear

Tre unge fra Herning løb med sejren til danmarksmesterskabet i entreprenørskab 2019

En BH med lommer til diskret opbevaring af hygiejnebind. Dén idé sikrede onsdag aften d. 24 april tre elever fra Herningsholm Gymnasium titlen som vindere af Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab.

Vinderne blev Anna Bech, Julie Helleskov og Rasmus Villumsen med ideen Hush-Hush Underwear. De har udviklet en BH med to lommer, hvor piger og kvinder diskret kan opbevare hygiejnebind.

 

- Det er sindssygt vildt at vinde! Det havde vi slet ikke regnet med. Vi ryster helt. Men nu skal vi bare videre og sælge noget mere og videreudvikle vores produkt, lød det fra de tre vindere, som allerede sælger deres innovative BH på Instagram.

 

Med titlen som Danmarksmestre i Entreprenørskab fulgte også en check på 10.000 kroner sponsoreret af Nordea, som blev overrakt til de unge opfindere. Til juli skal Hush-Hush Underwear desuden repræsentere Danmark ved det prestigefyldte Europamesterskab, Company of the Year Competition, som holdes i Lille, Frankrig.

 

 

Du kan læse mere om Hush-Hush Underwear og besøge deres hjemmeside her