Watch Out

DM i Iværksætteri 12. - 13. April 2002

Young Enterprise holdt i ovennævnte dage DM i iværksætteri for unge virksomheder. Ligesom sidste år, var der stillet meget flotte faciliteter til rådighed hos Dansk Industri, hvor konkurrencen løb af stablen. 

 

20 firmaer havde tilmeldt sig konkurrencen og lige fra fredag morgen, hvor de unge virksomhedsejere startede med at dekorere deres stande, kunne man fornemme at dette ville blive et godt DM. Faciliteterne var i orden, dommerpanelet topprofessionelt og de unge klar til "kamp" på en god og professionel måde. 

Fredag gik igang og firmaerne blev først bedømt på deres stand, dernæst et dommerinterview og til sidst et rapport interview. Lørdag bestod af scenepræsentation, hvor firmaerne havde 5 min til at præsentere deres virksomhed. Efter dommernes votering blev det gruppen "Watch Out" fra Århus Købmandsskole, som løb med sejren. 

 

Præmierne til de bedst placerede hold bestod af gavepræmier sponsoreret af Nordeas Opfinderfond. 

 

Gruppen deltager i den Internationale konkurrence, som afholdes i August i Frankrig sammen med 19 andre nationer.